Se mere HER..
.
lørdag den 5. oktober 2013
torsdag den 3. oktober 2013
onsdag den 2. oktober 2013
Vestjyllandsudstillingen 2013..
Lørdag den 12. oktober åbner Vestjyllandsudstillingen med markante
gæsteudstillere og et særligt rum til ”tingsamleren” Jens Chr. Jensen.
Når Vestjyllandsudstillingen 12. oktober slår dørene op til
den årlige udstilling i Janus Bygningen i Tistrup, bliver der foruden de faste
medlemmer af gruppen også lejlighed til at se de gæster, som man sædvanen tro
har inviteret. De tre gæster er maleren Knud Odde, maleren, grafikeren og
digteren Toni Larsen og keramikeren Lisbeth Voigt Durand. Knud Odde vil af
mange være kendt som bassisten i det legendariske rockband Sort Sol.
Sideløbende med musikken dyrkede han også billedkunsten og det med så stort
held at han udtrådte af Sort Sol for helt at hellige sig maleriet. Han indtager
i dag sin sikre position i yngre dansk kunst. Hans maleri er karakteristisk ved
sine tykke sorte konturer.
Toni Larsen er en
vidtspændende kunstner, der både arbejder med maleri, foto og grafik. Desuden
er hun digter. På Vestjyllandsudstillingen vil hun dog vise et større
skulpturelt værk i keramik.
Libeth Voigt Durand er uddannet som pottemager. Som
keramiker arbejder hun fortrinsvis i en klassisk formfuldendt tradition. Hun
har i en årrække været ansat på designskolen i Kolding.
Af de faste medlemmer af gruppen udstiller følgende: Bibi
Hansen (keramiker) Jørn Houborg (maler, skulptør) Steen Kjær Jacobsen (maler)
Jens Chr. Jensen (skulptør) Sophus Ejler Jepsen (blandform) Mette Joensen
(maler) Ole Holm Larsen (grafiker, fotograf) Søren Morns (grafiker) Per J. K.
Petersen (maler) Bente Thorsen (keramiker) Jan Torstenson (maler) Ingrid
Kathrine Villesen (maler) Søren Taaning (maler, tegner) Finn Hjortskov (maler)
Bjarne W. Troelstrup (maler, skulptør) Bjarke Regn Svendsen (maler, fotograf).
I år er et af rummene overladt til Jens Chr. Jensen. Han er
en ”tingsamler” der er opmærksom på alle de ting, som vi bare smider væk og
overser. Han samler skrottet jern, rustent bølgeblik, bly, sten, skifer og
gulnede avissider og bruger disse ting i spændende og originale skulpturer.
Erik Hansen
Samtidig med Vestjyllandsudstillingen viser Vestjyllands
Kunstmuseum en ophængning i Gallerigangen med Esbjerg maleren Erik Hansen
(1925-70).
Begge udstillinger varer fra 12. oktober til 1.
december.
Fernisering
Der er fernisering lørdag den 12. oktober kl. 15-17
Åbningstale ved Mikael Helmuth, leder af Team Teatret i
Herning.
Musik ved Janus Trioen.
Musik ved Janus Trioen.
Sædvanen tro arrangeres fællesspisning kl. 17.30 som
sammenskudsgilde for alle interesserede. Drikkevarer kan købes. Tilmelding senest
7. oktober på tlf. 7525 5144.
Rundvisninger
Søndag den 2. november kl. 14 ved udstillingens formand,
Bibi Hansen. Udstillingen byder på en kop kaffe.
Lørdag den 16. november kl. 14 ved Jens Chr. Jensen.
Vedhæftede
billeder kan frit benyttes.
Med venlig hilsen,
Vestjyllandsudstillingen og Vestjyllands Kunstmuseum
JANUS BYGNINGEN
Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 7529 9825
Udstilling i Lindberg Salen på Ølgod Museum..
Museumsforeningen/Kulturdagene
I februar i år åbnede museet en ny udstilling på Ølgod
Museum, hvor børn og voksne kan opleve og eksperimentere sig ind i historien om
Hjedding Andelsmejeri´s start og drift.
Det inspirerede Ølgod Museumsforening, som gerne ville
fortælle mere om mejeridrift. Vi fik overtalt tidligere mejeribestyrer på
mejeriet i Ølgod, Knud Krogsgaard og tidligere mejerileder for først Lindbjerg
Mejeri og senere Tistrup Mejeri, Erik Møller Madsen, til at opbygge en
udstilling i Lindberg salen med deres minder fra et langt liv i mejeriverdenen.
Begges fædre var også mejeribestyrere og begge har gennem årene samlet mange
ting og mange minder. Disse ting og minder er blevet til en flot udstilling, som
fra søndag den 6. oktober kan ses på museet.
Alle er velkomne, i den første uge efter åbningen, søndag
den 6. oktober kl. 16.00, er der gratis adgang for alle besøgende i museets
åbningstid og ud over en kustode vil også udstillerne og et medlem af museumsforeningen
være til stede. Alle er velkomne til åbningen, som vil blive foretaget af
byudviklingschef Erik Buhl Nielsen.
Museet er åbent hver dag fra kl. 13.00 – 16.00, dog ikke
mandag og lørdag.
Sonja Pedersen
Opera i Provinsen gæster Ølgod..
Kulturdagene i Ølgod begynder med Operahighlights,
præsenteret af Lotte Heise og sunget af fire operasangere fra Opera i Provinsen
når denne gæster byen d. 6. oktober med en koncert, fuld at godbidder fra
operalitteraturen.
Opera i Provinsen er en selvejende institution med det
formål at producere og opføre international opera på dansk og opføre dem hvor
opera sjældent eller aldrig ellers bliver opført.
Opera i Provinsen består i hovedsagen af sangere med
tilknytning til Det kgl. Teater som her har et frirum, en legeplads om man vil.
Ved Highlightkoncerten i Ølgod medvirker fire sangere,
Pernille Bruun, sopran. Mariann Amdisen, mezzosopran. Lars Bo Ravnbak, tenor og
Børge Nielsen, baryton. Det hele akkompagneres af Bo Lundby Jæger.
Programmet består af arier, duetter og kvartetter fra
berømte og elskede operaer, bl.a. Carmen, Trubaduren, Perlefiskerne, Don Carlos,
La Boheme og Rigoletto, den sidste har Opera i Provinsen premiere på søndag d. 1. december i år.
Koncerten slutter med Fangernes kor fra Nabukko hvor publikum opfordres til at
synge med af karsken bælg, så det tager sig ud af noget.
Bygninger på Vangsgade 31, Ølgod - nedrivning og udstykning..
Økonomiudvalget
besluttede den 29. august 2012 at udbyde den nedlagte børnehave ”Søvang”
i Ølgod til salg gennem EDC, Ølgod.
Trods
et par henvendelser oplyser ejendomsmægleren, at det ikke er lykkedes at få tilbud
ind på ejendommen.
Forvaltningen
oplyser, at der har været hærværk på bygningerne, der nu har stået tomme
i et år. Bygningerne bærer præg af ikke at blive brugt, og der har været en vandskade
i et redskabsrum, der også er teknikrum.
Drift har sørget for at klippe hæk mod
naboerne, men ellers er udearealerne med legeplads ikke blevet passet, idet der
var en forventning om, at ejendommen kunne sælges.
Det
er forvaltningens opfattelse, at ejendommen ikke bør stå tom vinteren over. Det foreslås
derfor, at bygningerne rives ned hurtigst muligt, og at arealet planeres.
Herved spares også driftsudgifter.
Varde
Kommune
Byrådet
01-10-2013
Nedrivningen
vil ifølge overslag koste 310.000 kr. ekskl. moms, og udgiften foreslås finansieret
af puljen til nedrivning af ejendomme i 2013.
Efter
nedrivningen foreslås arealet udbudt til salg til boligformål.
Det
matrikulære areal udgør 4.197 m2, men eksisterende stier mod syd og vest er
ikke udskilt. Hertil kommer, at der skal udlægges vejareal for at skabe adgang
til mindst én grund.
Det
salgbare areal forventes derfor at udgøre ca. 3.200 m2, der kan udstykkes som foreslået
i bilag til sagsfremstillingen – eller tilrettet efter købernes ønske.
Eventuelt kan arealet sælges samlet til videreudstykning.
Salgsprisen
foreslås fastsat til 195 kr. pr. m2 + tilslutningsafgifter til kloak, el, vand
og varme. Til sammenligning koster grundene ved Mejlvangvænget 220 – 265 kr.
pr. m2 og grundene ved Skovkanten 310 kr. pr. m2 – efter fradrag af 10 %.
Forvaltningen
foreslår, at arealet efter nedrivningen udbydes til salg med sædvanlig byggepligt
på 1 år efter overtagelsen.
Med
den foreslåede salgspris vil kommunen få en nettoindtægt på ca. 300.000 kr.
Forvaltningens
vurdering.
Forvaltningen
vurderer, at eksisterende bygninger bør rives ned hurtigst muligt, da der ikke
er kommet bud på køb af ejendommen. De tomme bygninger skæmmer området, og der
er risiko for mere hærværk.
Forvaltningen
vurderer desuden, at det vil være økonomisk forsvarligt at rive bygningerne
ned og udstykke arealet i boliggrunde, da der kan være efterspørgsel efter grunde
i et udbygget boligkvarter i Ølgod.
Det
vurderes, at prisen bør holdes under prisen i de traditionelle
udstykningsområder ved Mejlvangvænget og Skovkanten i Ølgod. Dels er der ikke
tale om, at grundene ligger særligt tæt på indkøbsmulighederne, og dels har
alle grunde stier på to sider. Grundene ved Mejlvangvænget og Skovkanten ligger
tættere på skole, børnehave og fritidsfaciliteterne.
Retsgrundlag.
Bekendtgørelse
om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Økonomi.
Nedrivningen
vil ifølge overslag koste i alt ca. 310.000 kr. ekskl. moms.
Der
er ca. 3.4 mio. kr. tilbage af puljen til nedrivning af ejendomme i 2013 –
inkl. overførsel
fra 2012. Resten af året forventes brugt 1 mio. kr. – inkl. udgifterne til nedrivning
af den nedlagte børnehave, Vangsgade 31, Ølgod.
Høring
Ingen
Abonner på:
Opslag (Atom)





