Der var caféstemning, musik og et smukt fremmøde, da
der tirsdag aften var fernisering på en omfattende temaudstilling omkring
surrealismen og en sprudlende særudstilling af Oda Knudsen.
Omkring 70 mennesker havde indfundet sig omkring
cafébordene, da formanden for Vestjysk Kunstforening, Kirsten Juul-Andersen,
tirsdag aften kunne byde velkommen til aftenfernisering i Janus Bygningen.
Inden da havde Janus Trioen varmet op med melodiøs salonmusik.
Åbningstalen blev holdt af kunstnerisk leder Bjarke Regn
Svendsen, som fortalte om surrealismens opståen og dens billedverden. Oda
Knudsen blev fremhævet som en stor kolorist fuld af overraskelser.
Dernæst kom Oda Knudsen i en personlig tale ind på kunstlivet
i Tistrup, som hun har fulgt gennem mange år, både som udstiller og som censor
på Kunstnernes Sommerudstilling. Dette blev fulgt op af en livlig rundvisning
på hendes udstilling, ledsaget af sang, musik og sære ting fra en cd, hun selv
har udgivet.
Så spillede Janus Trioen igen, og der var lejlighed til at
tage udstillingerne nærmere i øjesyn.
Udstillingen ”Efter Surrealismen” omfatter i alt 22
kunstnere og byder på en forunderlig og mærkværdig rejse ind i billedkunstens
verden. Denne udstilling varer til den 16. februar og har udvidede
åbningstider, nemlig kl. 10-16 mod normalt 13-16.
Oda Knudsens udstilling hedder ”Uanede Muligheder” og varer
til den 30. marts.
Billeder fra aftenen kan ses på www.tistrupnews.dk
Du kan også se film og billeder på Janus Bygnings presse
side http://www.tistrupnews.dk/janus/
Dokumentar film med Oda Knudsen http://youtu.be/EO76ZgDOjmk
.