De mange fremmødte oplevede både foråret og stærke
kunstneriske udsagn, da der lørdag den 5. april var fernisering på den
traditionsrige påskeudstilling PT i Janus Bygningen.
Omkring 120 mennesker var forsamlede, da Vestjysk
Kunstforenings formand, Kirsten Juul-Andersen, bød velkommen til ferniseringen
på PT 14 – Påskeudstillingen i Tistrup.
I sin åbningstale kom formand for udvalget for Kultur og
Fritid i Varde kommune, Lisbeth Rosendahl, også ind på foråret, det nye og det
spirende. Hun pegede bl.a. ud fra egne erfaringer på kunsten som en væsentlig
og energigivende inspirationskilde. Oplevelser, der fører os videre.
Derefter blev de tilstedeværende kunstnere præsenteret. Det
var Nanna Riis Andersen, Ann Lundén Jacoby, Jørgen Hansen, Jørgen Carlo Larsen,
Tine Bay Lührssen og Anne Aarsland.
Et musikalsk indslag ved Kor U fra Musikkonservatoriet i
Esbjerg vakte dernæst stort bifald. Numrene strakte sig fra afrikanske rytmer
over bl.a. salmen ”Påskeblomst” til en meget humoristisk udgave af ”I skoven
skulle være gilde”.
Som et ekstra oplivende element fulgte herefter
overrækkelsen af 15.000 kr. fra Sydbank Sønderjyllands Fond til Janus Bygningen
til brug for diverse formidlingsformål.
Derefter blev der budt på forfriskninger, og der var stor
interesse for de mere eller mindre lettilgængelige værker på udstillingen.
Oplevelser, der fører os videre.
Film klip http://youtu.be/0ra3pmN9dHg
Billeder kan ses på www.tistrupnews.dk
Klik på billederne..