Kamp ref.
fra lørdag den 23.11-2013.
U16
drenge 2. Division - Team
Nord – SINE SK 31-29 (14-16)
Team Nord havde lørdag besøg af SINE
efterskole fra Løgumkloster, på hjemmebane i Ølgodhallen.
Vi får en fin start på kampe, hvor vi
er aggressive i forsvaret og kommer frem til gode skudchancer i angrebet, hvor
Mads Thomsen især havde godt gang i armen.
Den sidste halvdel af første halvleg
går vi dog lidt i stå og har et par dårlige returløb, det betød at vi til pause
var bagud 16-14. Vi gik dog til pause med den indstilling, at vi sagtens kunne
komme tilbage i kampen. I anden halvleg får vi korrigeret forsvaret en smule og
står lidt bedre som inden pausen. I angrebet fik vores playmaker Mathias
Vejlgaard sat spillet flot op, med både indspil til en stærk Mathias Skov på
stregen og diagonalafleveringer til fløjen.
Der er også ros til vores back Sune
Gandrup der spillede en rigtig god anden halvleg, vores bedste spiller var dog
Peter Eg der med et stort forsvarsarbejde, god kontrafase og flotte scoringer
fra fløjen fortjent kunne få prædikatet som kampens bedste spiller.
Det var en flot skalp drengene tog i
dag, da SINE ligger på andenpladsen i puljen. En andenplads vi dog kan overtage
hvis vi kan formå at vinde vores næste svære udekamp mod Vojens.
Redninger: Kevin Jensen 11, Lennart
Held 1.
Scoringer: Peter Eg 7, Mathias Skov
5, Mads Thomsen 5, Mathias Vejlgaard 4, Sune Gandrup 4, Jeppe Dinesen 3, Kean
Lund 2, Frederik Meldgaard 1.
Team
Nord ”man of the match” blev Peter Eg.
Næste kamp for Team Nord er torsdag
den 5. december, hvor vi skal til Vojens.
Træner
Peter Vestergaard