fredag den 19. juli 2013

Team Rynkeby indtog Paris

Over 30 grader og glade mennesker tog imod 1000 ryttere fra Team Rynkeby i Paris.

Inden vi nåede Paris, så skulle vi cykle 120 km med 900 højdemeter.

Turen i år har været fantastisk. Sol og varme har præget alle turens 7 dage. Regnjakkerne blev i lommerne og man kunne nyde udsigten langs den flotte rute.

Ingen tvivl om, at man ikke kunne ønske sig bedre cykelvejr, end det vi har oplevet på denne tur.

Vi kan se tilbage på en meget stor cykeloplevelse.

I aften skal holdet feste i Paris. Og det er velfortjent. Flere har fået besøg af familie og venner i Paris, og for nogle kom der "vand" i øjnene.

Se indslag fra Paris i dag HER..