lørdag den 30. november 2013

Team Nord A. tabte knebent hjemme..

Kamp ref. fra lørdag den 30.11-2013.


U16 drenge A. - Team Nord – Bramming IF 17-19 (6-10)

Team Nord A. mødte lørdag Bramming IF på hjemmebane i Ansager. Første halvleg blev en sløv affære, angrebet var usammenhængende og forsvaret slet ikke godt nok indstillet på hvordan vi skulle få stoppet Brammings angrebsspil. 
I anden halvleg kommer vi godt igen, takket være en god forsvarspræstation og havde vi været lidt mere cool, op af banen og i angrebsspillet, havde vi faktisk mulighed for at have snuppet point. 
Det blev det desværre ikke til, Bramming ville det mere og det er imponerende, at de med et så smalt hold formår at vinde over os. Vi skal vise meget mere fight og vilje hele kampen igennem, så burde vi vinde en kamp som den i dag, så det var lidt skuffende.

Redninger: Lennart Held 9.

Scoringer: Sune Gandrup 3, Klaus Larsen 3, Jeppe Tirstrup 3, Kasper Nielsen 2, Frederik Meldgaard 2, Jonas Sørensen 2, Sebastian Gravesen 2.

Team Nord ”man of the match” blev Sebastian Gravesen

Træner
Peter Vestergaard