Folkeoplysningsudvalget
har besluttet at hæve tilskuddet til børn og unge foreningsmedlemmer. Tiltaget
skal gøre det billigere for unge mennesker at være foreningsaktive i fx
idrætsforeningerne i Varde Kommune.
Folkeoplysningsudvalget har besluttet
at hæve det kommunale medlemstilskud til kommunens foreninger fra 110 kr. til
120. kr. per medlem under 25 år.
”Vi har i
folkeoplysningsudvalget haft et ønske om at styrke de foreninger, der har mange
unge medlemmer. Det skyldes, at det ofte er i barn- og ungdommen, at man
opbygger en relation til foreningerne. Relationer som for manges vedkommende
varer hele livet. Derfor sætter vi ind med flere penge til de foreninger, der
har mange unge på medlemslisten”, siger Lisbet Mølleskov, formand for
folkeoplysningsudvalget, og fortsætter:
”Der er omkring 15.000 unge
foreningsmedlemmer i Varde Kommune, hvilket er rigtig flot. Men af hensyn til
fremtiden for vores stærke foreningskultur i Varde Kommune, vil vi gerne lokke
endnu flere mennesker ind i foreningerne. Det er trods alt de unge mennesker,
vi skal bygge fremtidens foreninger på. Derfor er det en rigtig fornuftig
beslutning, som folkeoplysningsudvalget har truffet”, siger Lisbet Mølleskov,
formand for folkeoplysningsudvalget.
For yderlige oplysninger
kontakt Lisbet Mølleskov, Formand for Folkeoplysningsudvalget, tlf. 4111 8043
eller Kirstine Gottlieb, Kultur og Fritidschef, tlf. 2051 9787.