Varde Kommunes afdeling for Kultur og
Fritid har ansøgt om at blive Årets Idrætskommune 2013. Varde Kommune er dermed
blandt de ti kommuner, der er med i opløbet om prisen og de 200.000 kr. til et
idrætsarrangement, som følger med æren.
Prisen
som Årets idrætskommune uddeles af Danmarks Idrætsforbund til en kommune, der
har gjort en særlig indsats på idrætsområdet i indeværende år. Lokalt er der
opbakning til Varde Kommunes forsøg på at blive årets bedste idrætskommune.
”Vi
har det som forening godt i Varde Kommune. Her er plads til udfoldelse og
indflydelse. Vi har de bedste forudsætninger for at udøve vores sport og nyder
en helt enestående opbakning og imødekommenhed fra Varde Kommune”, siger
formanden for Outrup Speedwayklub, Bjarne Andersen.
Samarbejde for idrættens bedste.
”En
af de tiltag der gør, at jeg mener, at Varde Kommune er værdig til at række ud
efter titlen som årets idrætskommune er, at vi har et særdeles stærkt
samarbejde mellem foreningernes frivillige og kommunen. Et samarbejde der blandt
andet har resulteret i, at det lod sig gøre at anlægge en flot og stor
kunstgræsbane henover sommeren”, siger Lisbet Rosendahl, formand for Udvalget
for Kultur og Fritid.
Et
andet områder, der blev slået på, er den politiske vilje til at opretholde lettilgængelige
idrætsfaciliteter. En satsning der har medført, at Varde i 2013 var den kommune
i Danmark med flest faciliteter per indbygger.
”Vi
er en aktiv kommune, der vil idrætten og gør noget for idrætten. Det skal vi
være stolte af og jeg synes derfor, at det er naturligt, at vi nu ansøger om at
blive Årets Idrætskommune”, slutter Lisbet Rosendahl, formand for Udvalget for
Kultur og Fritid.
Spørgsmål
til ansøgningen til Årets Idrætskommune 2013kan rettes til Udvalgsformand for
Kultur og Fritid, Lisbet Rosendahl (tlf. 21475391), eller udviklingskonsulent
ved Kultur og Fritid, Bo Villumsen (tlf. 79947845).
Venlig
hilsen
Kirstine Gottlieb
Kultur
og Fritidschef