tirsdag den 1. april 2014

Nu skal hele Varde Kommune kysse..

Se mere her..


.

Finansfolk stod for skud i Helle Hallen..

Erik Buhl lovede lokal opbakning til folketingspolitikere, hvis de vil sparke døre ind på Christiansborg. Problemerne i landdistrikterne skal tages alvorligt og anderkendes, ellers får vi dem ikke løst, understregede borgmesteren.

- Det gør ondt, når mennesker og myndigheder, der sidder langt væk, spænder ben for de ting, driftige borgere og iværksættere gerne vil.
- Det bliver afvikling i stedet for udvikling. Løsningen er, at problemerne med finansiering og långivning i landdistrikterne bliver anderkendt og taget alvorligt blandt politikerne på Christiansborg, og hvis det kræver, at vi hjælper med at sparke nogle døre ind, så gør vi gerne det…
Sådan lød meldingen fra borgmester Erik Buhl, der mandag aften sad i panelet ved det borgermøde, der var arrangeret i Helle Hallen. Emnet var de finansielle problemer i landdistrikterne, og mødelokalet i Helle Hallen var proppet og stoppet til sidste plads.
Ud over Erik Buhl var der reserveret pladser i panelet til Jørgen Andersen fra Finanstilsynet, Brian Knudsen fra Sydbank og Bent Andersen fra DLR Kredit.
De tre repræsenterede den finansielle sektor, mens Erik Buhl sammen med sin partifælle og borgmester- kollega H.P. Geil fra Haderslev Kommune samt folketingsmedlemmerne Hans Christian Thoning fra Venstre og Karina Lorentzen fra SF, repræsenterede henholdsvis den landspolitiske og den lokalpolitiske virkelighed.
Mødet var arrangeret af foreninger i området - Erhvervsklubben, Borgerforeningen og Lokalrådet i Starup- Tofterup, Udviklingsrådet Helle Øst samt dagbladet JydskeVestkysten.

Lokale ”rædselsberetninger”
I løbet af aftenen blev panelet præsenteret for flere lokale ”rædselsberetninger” fra borgere og erhvervsfolk, der enten var blevet direkte afvist af den finansielle verden eller var blevet budt nogle lånevilkår, der ifølge dem selv, aldrig ville have set dagens lys i storbyerne.
Alt det blev afvist af den finansielle side af panelet, der gentagne gange fastslog, at der ikke findes hverken postnumre eller ”sorte pletter” på danmarkskortet.
- Hvis en borger er kreditværdig i Esbjerg, er vedkommende det også i Varde, lød meldingen.
Samtidig kunne H.P. Geil fortælle lidt om forholdene i Haderslev Kommune, hvor de lokale politikere flere gange har oplevet at råd og nævn har spændt ben for udviklingen i landområderne, så også Planloven fik et par knubbede ord med på vejen ved aftenens møde.

Varde Kommune - Hele verden kan nu følge ”Vores Varde”

I Varde Kommune spiller vi med åbne kort og satser på åbenhed i vores hverdag. Derfor er vores nye intranet åbent for alle, der interesser sig for vores gøren og laden, oplyser kommunaldirektør Max Kruse.

Tirsdag eftermiddag klokken godt 13.00 blev der trykket på knappen…
Lige siden har hele verden kunnet følge med i ”Vores Varde”, der er titlen på Varde Kommunes splinternye intranet. Det eneste krav er en internetforbindelse, et klik – og vupti er der adgang for alle til at kigge med over den kommunale skulder.
- For i Varde Kommune spiller vi med åbne kort…, forsikrer kommunaldirektør Max Kruse.
- Som regel er et intranet et lukket forum, hvor der kun er adgang for de personer, der har behov for det. Sådan er det ikke med ”Vores Varde”. Det er en portal på internettet, der er åben for alle, der har lyst til at få et indblik i den kommunale verden og hverdag.
- For os er det naturligt, at der er åbenhed og gennemsigtighed i organisationen – og at alle kan orientere sig i den information, der ligger til grund for vores gøren og laden.
- Det giver en bedre forståelse for, hvad en kommune egentlig er for en størrelse og hvad vi arbejder med, ligesom det giver en styrket debat, når offentligheden har foden indenfor, og bedre kan følge med i, hvad der rører sig.
Max Kruse fortællere videre, at det nye intranet også er en slags vejviser til Varde Kommune. Borgere, der har brug for at komme i kontakt med kommunen, får nemlig lettere ved at orientere sig blandt teams, afdelinger, forvaltninger og fysiske adresser.
- Det er muligt at finde frem til de enkelte medarbejdere, deres arbejdsområder, mail-adresser og direkte telefonnummer, så det kan altså være slut med at ”hænge” i omstillingen, indtil der bliver en ledig linje, fortsætter Max Kruse, der også forudser, at det nye intranet bliver til gavn for de mange kommunale medarbejdere.

Videndeling og information
- Mens vi venter på at om- og tilbygningen af rådhuset på Bytoften bliver færdig, er medarbejderne spredt på flere adresser rundt om i kommunen. Det nye intranet giver øget mulighed for, hurtigt og sikkert, at dele viden og vigtig information, også selv om man ikke sidder klos op ad hinanden.
- For nye medarbejdere har det stor betydning, at de hurtigt lærer organisationen at kende, og samtidig kan ansøgere til ledige job sætte sig ind i vores arbejde og kultur, allerede inden de skriver ansøgningen, fastslår Max Kruse.
Det nye intranet er udviklet i samarbejde mellem Varde Kommune og Vejle-firmaet skybrud.edit, der også har været med til at udvikle den kommunale hjemmeside.
- For offentligheden bliver der adgang til det nye intranet via et link fra den kommunale hjemmeside, eller man kan gå direkte ind på www.voresvarde.dk, fortæller webmaster Louise Pedersen, der har stået i spidsen for udviklingen af den nye portal.

BILLEDTEKST:
Mens Varde Kommune med det nye intranet sætter fokus på åbenhed og gennemsigtighed i den kommunale forvaltning, sætter fotograf René Hollmann her fokus på borgmester Erik Buhl, webmaster Louise Pedersen og kommunaldirektør Max Kruse.

Mogens Pedersen bliver ny kommunaldirektør i Varde Kommune..

48-årige Mogens Pedersen bliver ny kommunaldirektør i Varde Kommune. Han er født i Esbjerg, gik i skole i Ølgod og snuppede studenterhuen i Grindsted. Siden læste han jura, og er i dag direktør for det tekniske område, kultur- og fritidsområdet samt borgerservice og digitalisering i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I går fyldte Mogens Pedersen fra Ringkøbing 48 år. I aftes fik han så en fødselsdagsgave noget ud over det sædvanlige. Byrådet i Varde Kommune bød ham nemlig velkommen som ny kommunaldirektør fra 1. juni, hvor han overtager jobbet efter Max Kruse, der har fundet tiden moden til at gå på pension.
Velkomsten fandt sted i forbindelse med byrådets lukkede møde. Forud er gået en proces, hvor i alt 22 ansøgere blevet reduceret til én, nemlig Mogens Pedersen, der var til den sidste og endelige ”prøve” hos ansættelsesudvalget i sidste uge. Herfra gik sagen videre til Økonomiudvalget og altså i aftes til Byrådet.
- Naturligvis er jeg glad for at valget er faldet på mig. Jobbet har stået på min ønskeseddel lige siden jeg så, at det blev ledigt, og jeg har det rigtig godt med den tillid, Varde Kommune viser mig, ved at lade mig prøve kræfter med udfordringen. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, lyder meldingen fra den nye kommunaldirektør.
- For mig at se har Varde Kommune, med sin beliggenhed, nogle unikke muligheder for at videreudvikle både erhverv og turisme. Hertil kommer en varieret natur og en befolkning, der besidder den vestjyske sejhed.
- Jeg tror, at det tilsammen udgør kimen til det, en kommune som Varde skal leve godt af i fremtiden, fort- sætter Mogens Pedersen.

Hos fjordkommunen siden 2000
Han kommer fra en stilling som direktør ved Ringkøbing-Skjern Kommune. Her har han siden 2010 haft ansvaret for det tekniske område, kultur- og fritidsområdet samt borgerservice og digitalisering.
Tilknytningen til den vestjyske fjordkommune går dog helt tilbage til år 2000, hvor han blev ansat som vice- socialchef. I 2004 fulgte udnævnelsen til teknisk direktør, og da kommunesammenlægningen gjorde Ringkøbing-Skjern til en ny storkommune i 2007, fik Mogens Pedersen det overordnede direktøransvar for Sundhed og Omsorg, Voksenhandicap, Beskæftigelse samt Kultur og Fritid.
I 2010 blev visitkortet igen trykt om. Direktionen i Ringkøbing-Skjern rokerede rundt på opgaverne, og de nye ansvarsområder for Mogens Pedersen blev Land, By og Kultur samt Service og Digitalisering.
Erfaringen fra den kommunale verden og hverdag er altså særdeles bred, og det har vejet tungt i vægt- skålen hos ansættelsesudvalget og hos borgmester Erik Buhl, der har siddet for bordenden under hele processen.

Den rette mand
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Mogens Pedersen. Vi har fundet den rette mand til jobbet, også selvom det kan blive svært at ”løfte arven” efter Max Kruse, mener borgmester Erik Buhl.
- Varde Kommune står overfor en række spændende udfordringer. Det nye byråd har allerede sat en række skibe i søen – senest både et partnerskab for turisme samt et storstilet visionsarbejde, der skal føre til, at Varde Kommune kommer til at stå stærkere i folks bevidsthed.
- Alt det, og meget mere, bliver Mogens Pedersen en væsentlig del af. Jeg er ikke i tvivl om, at han med den store erfaring og det brede kendskab til de kommunale udfordringer, hans lokalkendskab samt ikke mindst det engagement i udvikling og samarbejde, der har prægets hans virke i Ringkøbing-Skjern Kommune, vil være en dynamo for at vi får skabt en god fremtid for Varde Kommune, understreger Erik Buhl.

Bor i Ringkøbing
Mogens Pedersen bor privat i Ringkøbing sammen med hustruen Kirsten og parrets to børn. Han er født i Esbjerg, mens skolegangen forgik i Ølgod, hvor Mogens Pedersen boede fra han var fem til han blev 20 år. Studenterhuen hentede han i Grindsted, hvorefter hverdagen i nogle år handlede om jurastudiet ved Aarhus Universitet.
Han har tidligere været ansat hos Frit Oplysningsforbund og hos Ikast Kommune.
Undervejs er det blevet til en hel del videreuddannelse, blandt andet i 2012, hvor Mogens Pedersen tog et mastermodul i offentlig ledelse, ligesom han har beskæftiget sig med nye organisationsformer i den offentlige sektor.



Motorcyklerne er "back on the road again"..

Se mere HER..


.

I dag er det præcis et år siden, at Thomas Møberg overtog og genåbnede spisehuset i Pagoden.

Se artikel..