søndag den 10. november 2013

Stort fremmøde til Grisebanko i Horne hallen..

Lørdag eftermiddag den 9. november 2013 havde Team Nord og de lokale Grisebønder kaldt sammen til årets GRISEBANKO, som denne gang blev afholdt i Horne Hallen.






Omkring 400 banko gæster strømmede ind da dørene blev åbnet. Alle havde en forventning om at kunne gå hjem med nogle af de dejlige gevinster, som bestod af svinemørbrad, kamstege og halve grise. Det lykkedes også for mange, da der blev spillet ekstra omgange til alle gevinster var udleveret. Der var også 4 heldige vindere af lækre hjemmelavede pålægskurve. En rigtigt god eftermiddag i en hyggelig atmosfære, hvor de unge spillere fra Team Nord servicerede alle bankogæsterne med hjælp ved opstilling og nedtagning af borde, salg af kort, pølser og at bringe tunge gevinster til bilerne.

Dette arrangement kan ikke gennemføres uden vores uundværlige Grisebønder. De sponsorerer som altid alt til dette arrangement. Så hele indtægten omkring kr. 50.000,00 kan gå til fordel for håndbolden og ikke mindst de unge spillere i Team Nord.
Der skal lyde et rigtig stor tak til dem for alt deres støtte atter engang.

Team Nord.

Grisebønderne var følgende:

Asger Nielsen Krusbjergvej 1B Ølgod                  
Frank Madsen Skærbækvej 3 Ølgod
Bo Stensgård Gammelgårdvej 6 Ølgod                 
Henning D. Jensen Kragerisvej 5B Ølgod
Jakob B. Nielsen Thorlundvej 5 Ølgod                 
Lasse B. Nielsen Thøstrupvej 46 Aadum
Jesper Hansen Grødevej 49 Tistrup                      
Jens Aksel Sørensen Tinghøjvej 10 Ølgod
Conny Tøstesen Grønmosevej 11 Ansager           
Arne Damgaard Lynggårdsvej 2 Tarm
Vagn Kjær Bredhovej 8 Tistrup                               
Anders Thomsen St. Hejbølvej 2 Ølgod
Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 11 Ølgod                  
Gudmund Nørtoft Krarupvej 19 Tistrup
Erik W. Andersen Engholmvej 3 Tistrup                                
Finn Jørgensen Hvolliagervej 10 Ølgod
Bent Jensen Lille Hejbølvej 3 Ølgod                      
Karl C. Jensen Yderikvej 33 Tistrup
Simon Høj Nordre Hindsigvej 24 Horne                                 
Morten Uglebjerg Vardelandevej 29 Varde
Frank Knudsen Kirkebjergvej 17 Ølgod

Billeder fra Grisebanko kan ses på www.tistrupnews.dk


.

God fight, trods nederlag - U16 drenge 2. division..

Kamp ref. fra onsdag den 10.11-2013.

Vejle Håndbold – Team Nord 25-21 (15-10).


Redninger: Kevin Jensen 15.







2. divisions drengene fra Team Nord spillede søndag på udebane mod Vejle Håndbold. Vi mødte jo også Vejle sidste weekend, hvor vi efter en flot indsats vandt kampen. Til kampen i dag havde Vejle fået et par nye spillere med, som gjorde det svært for os at dække vores offensive forsvar. Det betød at vi ret hurtigt måtte gå ned i noget mere defensivt forsvar. Til pause er vi bagud 15-10, vi bliver dog enige om i pausen, at vi ville give den en skalle i anden halvleg og se om ikke vi kunne komme tilbage i kampen. Det lykkedes faktisk også rigtig godt, vi stod super i forsvaret og fik sluppet håndbremsen lidt mere i angrebet, hvilket betød at vi med 5 min. tilbage af kampen kun var bagud med 1 mål, herefter misser vi et par angreb og får en udvisning og så rykker Vejle lidt fra til sidst hvor vi går helt frem og satser alt.
Vi er naturligvis skuffede og resultatet, men rigtig godt tilfreds med den måde vi håndterede modgang på i dag, og med lidt mere held til sidst kunne vi have vendt kampen til vores fordel, men sådan gik det ikke i dag.
Scoringer: Mads Thomsen 11, Jeppe Dinesen 3, Peter Eg 2, Mathias Skov 2, Mathias Vejlgaard 2, Nicklas Bruslund 1.
Team Nord ”man of the match” blev Mathias Skov
Næste kamp for Team Nord er lørdag den 23.11, hvor vi tager imod SINE fra Løgumkloster.

Træner
Ingelise Vestergaard

Fra åbent hus dag. Ølgod Lokalhistoriske Arkiv. Film med Frede Møller Kristensen..

Se film fra dagen HER.


.

Billeder fra Team Nords grisebanko i Horne Hallen..

Flere billeder HER..








.