onsdag den 2. oktober 2013

Bygninger på Vangsgade 31, Ølgod - nedrivning og udstykning..

Økonomiudvalget besluttede den 29. august 2012 at udbyde den nedlagte børnehave ”Søvang” i Ølgod til salg gennem EDC, Ølgod.

Trods et par henvendelser oplyser ejendomsmægleren, at det ikke er lykkedes at få tilbud ind på ejendommen.

Forvaltningen oplyser, at der har været hærværk på bygningerne, der nu har stået tomme i et år. Bygningerne bærer præg af ikke at blive brugt, og der har været en vandskade i et redskabsrum, der også er teknikrum. 

Drift har sørget for at klippe hæk mod naboerne, men ellers er udearealerne med legeplads ikke blevet passet, idet der var en forventning om, at ejendommen kunne sælges.

Det er forvaltningens opfattelse, at ejendommen ikke bør stå tom vinteren over. Det foreslås derfor, at bygningerne rives ned hurtigst muligt, og at arealet planeres. Herved spares også driftsudgifter.

Varde Kommune
Byrådet 01-10-2013

Nedrivningen vil ifølge overslag koste 310.000 kr. ekskl. moms, og udgiften foreslås finansieret af puljen til nedrivning af ejendomme i 2013.

Efter nedrivningen foreslås arealet udbudt til salg til boligformål.

Det matrikulære areal udgør 4.197 m2, men eksisterende stier mod syd og vest er ikke udskilt. Hertil kommer, at der skal udlægges vejareal for at skabe adgang til mindst én grund.

Det salgbare areal forventes derfor at udgøre ca. 3.200 m2, der kan udstykkes som foreslået i bilag til sagsfremstillingen – eller tilrettet efter købernes ønske. 

Eventuelt kan arealet sælges samlet til videreudstykning.
Salgsprisen foreslås fastsat til 195 kr. pr. m2 + tilslutningsafgifter til kloak, el, vand og varme. Til sammenligning koster grundene ved Mejlvangvænget 220 – 265 kr. pr. m2 og grundene ved Skovkanten 310 kr. pr. m2 – efter fradrag af 10 %.

Forvaltningen foreslår, at arealet efter nedrivningen udbydes til salg med sædvanlig byggepligt på 1 år efter overtagelsen.

Med den foreslåede salgspris vil kommunen få en nettoindtægt på ca. 300.000 kr.

Forvaltningens vurdering.

Forvaltningen vurderer, at eksisterende bygninger bør rives ned hurtigst muligt, da der ikke er kommet bud på køb af ejendommen. De tomme bygninger skæmmer området, og der er risiko for mere hærværk.
Forvaltningen vurderer desuden, at det vil være økonomisk forsvarligt at rive bygningerne ned og udstykke arealet i boliggrunde, da der kan være efterspørgsel efter grunde i et udbygget boligkvarter i Ølgod.

Det vurderes, at prisen bør holdes under prisen i de traditionelle udstykningsområder ved Mejlvangvænget og Skovkanten i Ølgod. Dels er der ikke tale om, at grundene ligger særligt tæt på indkøbsmulighederne, og dels har alle grunde stier på to sider. Grundene ved Mejlvangvænget og Skovkanten ligger tættere på skole, børnehave og fritidsfaciliteterne.

Retsgrundlag.

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Økonomi.

Nedrivningen vil ifølge overslag koste i alt ca. 310.000 kr. ekskl. moms.

Der er ca. 3.4 mio. kr. tilbage af puljen til nedrivning af ejendomme i 2013 – inkl. overførsel fra 2012. Resten af året forventes brugt 1 mio. kr. – inkl. udgifterne til nedrivning af den nedlagte børnehave, Vangsgade 31, Ølgod.

Høring

Ingen

mandag den 30. september 2013

Bedste politihund i Syd og Sønderjylland - Rico og Lone Kristensen nummer 5 ved DM i Herning..

Herning den 29-9-2013.

Dansk Politihundeforening - Hele weekenden har der været afholdt DM for politihunde i Herning.

Vestjyllands Politihundeforening som holder til ved Gårde, havde Rico og Lone med, det var andet år i træk, de havde kvalificeret sig til DM, sidste år var det i Køge.

I år kvalificerede de sig som nummer 3 på landsplan og var dermed med til DM 2013.

Så det var en spændt hundeføre, der fredag drog til Herning, hvor der først skulle tages fotos af alle 48 hundeførere og deres hunde.

I løbet af lørdagen og søndagen skulle alle igennem 11 prøver.

Da regnestykket skulle gøres op ved 17 tiden søndag eftermiddag, blev det til en 5 plads i krim, det var 3 pladser bedre som i Køge, hvor hun blev nummer 8.

Så det var en spændt Lone, som skulle til festmiddag søndag aften i Herning og have pokalen overrakt for sin 5 plads, der var omkring 300 til festmiddagen.

Indslag fra festmiddag http://youtu.be/39Ix8uNO_xs





Søs Sko åbner i Ølgod midt i denne uge..

Med en by af Ølgods størrelse er det afgørende, at vi har både tøj og sko. Hvis folk skal væk, for at købe sko, så er der risiko for, at de også køber tøj udenbys, siger hun og fortsætter…


Læs hele artiklen på JV..


.