tirsdag den 8. april 2014

Nyt nummer til læge- og skadevagt..

Vigtigt: Alle dem, der ringede til Region Syddanmarks nye Læge- og Skadevagt i går kom hurtigt igennem, oplyser regionen.

70 11 07 07. Det er det nye nummer, som tilskadekomne syddanskere skal ringe til, hvis de har brug for behandling på en af regionens skadestuer eller skadeklinikker.
Fra klokken 8-16 på telefonnummerets første dag ringerede i alt 223 borgere ind – lidt færre end de forventede 290, og ingen skulle vente mere end to minutter på at komme igennem.
- Vi har været meget spændte på, om borgerne overhovedet har taget budskabet om, at de fra
1. april skal ringe, inden de tager på skadestuen, til sig. Derfor er det selvfølgelig godt at se, at der både er mange, der har husket at ringe – og at de heller ikke har skullet vente ret længe i telefonen, siger Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for regionens sundhedsudvalg.
De første dage har dog ikke været helt uden problem. Der er for eksempel nogle patienter, der har siddet længe i skadestuernes venteværelser, selvom de havde fået en vejledende tid over telefonen.
Patienterne var nemlig ikke blevet gjort opmærksomme på, at de skulle henvende sig i skranken, når de nåede frem til skadestuen eller -klinikken.