Den
1. marts startede Jakob Theilgaard Jepsen som kunderådgiver i Sydbank i Ølgod,
og dermed gik en drengedrøm i opfyldelse.
I
8. klasse var Jakob Theilgaard Jepsen i erhvervspraktik i Sydbanks afdeling i
Varde, og her fandt han ud af, at kunderådgivning i bankverdenen var det, han
ville beskæftige sig med. Siden er det gået slag i slag, og i 2010 blev han
udlært finanselev fra Sydbank. Efterfølgende har han efteruddannet sig
yderligere, og nu har han så fundet drømmejobbet i Sydbanks afdeling i Ølgod.
- Som
elev har jeg været omkring flere forskellige afdelinger, og jeg er glad for nu
at have fået en fast base, hvor jeg kan være i mange år fremover. Og det er
bare et ekstra plus, at det er her i Varde kommune, hvor jeg bor. Lokalområdet
her betyder meget for mig, og jeg glæder mig til at møde kunderne og arbejde
sammen med kollegerne. Nogle af dem husker mig endda fra dengang, jeg var
erhvervspraktikant, siger Jakob Theilgaard Jepsen.
Jakob
Theilgaard Jepsen bor i Varde sammen med sin kæreste Anne. Fritiden bliver
brugt på sportslige udfoldelser, hvor Jakob har været vidt omkring. I
øjeblikket er det cykling, der har hans store interesse, og Jakob glæder sig
over, at han kan cykle til arbejdspladsen i Ølgod.
Kontakt:
Kurt Jørgensen, filialdirektør i Sydbank Ølgod
Tlf.: 74 37 91 52
E-mail: kurtlykk@sydbank.dk
Kurt Jørgensen, filialdirektør i Sydbank Ølgod
Tlf.: 74 37 91 52
E-mail: kurtlykk@sydbank.dk