torsdag den 19. december 2013

Juletræsfest i Gårde..

Gårde den 18-12-2013.

Multihuset i Gårde dannede rammerne om den årlige juletræsfest.
Både børn og voksne var mødt op for at danse om juletræet.
Børn pyntede træet med egen julepynt, inden de gik i gang med at synge og danse rundt om træet.

Da sang og dans var godt i gang, dukkede julemanden pludselig op, det spredte stor glæde blandt byens børn.
Julemanden dansede med, det blev også til ture rundt i bygningen, der blev sunget, ”nu er det jul igen”, med en hel flok af byens børn og forældre lige i hælende.

Da de var færdige med at løbe rundt, var det tid til at få slikposerne udleveret til alle de artige børn, hvis de ellers kunne love, at de først ville synge igen til påske, fordi de faktisk havde vækket ham før tid.
Efter poserne var delt ud, var det tid til at få taget billeder sammen med den kære julemand.

Julemandens tygge mave blev kommenteret og i fællesskab med julemanden blev børene enige om, at han havde spist for meget grød.
Bagefter blev der serveret gløgg, æbleskiver og saftevand til børn og forældre, der blev snakket og leget.

Ca. 30 var mødt op, knap så mange som sidste år, men der er rigelig plads til flere næste år.

Billeder kan ses på www.tistrupnews.dk

Film fra aftenen http://youtu.be/ksfjxjd-vlU

Af Fie Kjærgaard