Landmeco i Ølgod, der fremstiller og sælger mekanisk udstyr til fjerkræ produktion og industri, er kommet ud af 2013 med 4,7 millioner kroner i overskud.
Skriver JV i dag..
mandag den 21. april 2014
Det går godt for Skovlund Ismejeri & Gårdbutik..
Skovlund
den 20-4-2014..
Søndag var der gratis smagsprøver og
rundvisning hos Skovlund
Ismejeri & Gårdbutik. Der var over 100 besøgende, der havde valgt at bruge
en del af påskedag på åbent hus arrangementet på Tyndkærvej. De besøgende kunne
komme helt tæt på råvarerne, køerne. Man kunne se koen blive malket, ismejeriet
laver iscremen så tæt på råvarerne, som man overhovedet kan komme, fordi den
vigtigste råvare, mælken, produceres af gårdens 250 køer. Man kunne også besøge
mejeriet, hvor mælken bliver til is og derefter kunne der nydes smagsprøver i
butikken.
Som
noget nyt er Skovlund Ismejeri & Gårdbutik blevet leverandør til Kvickly i
Grindsted.
I
den nye is-sæson vil man kunne se Skovlund Ismejeri & Gårdbutik følgene
steder, Mariehaven, Bramstrup Gods, Filsø gods, Høstmarked i Esbjerg, Ribe
dyrskue og gennem hele sommeren i Kvie Sø, hvis vejret er til det.
søndag den 20. april 2014
Ølgod kroketklub, mange til træning i påsken..
Mange
havde valgt påskelørdag til et spil kroket, påskevejret viste sig fra
sin bedste side, forholdene
var perfekt til kroket.
Der var mødt 40 spillere op.
lørdag den 19. april 2014
Påsken slår hul på gør det selv-folkets iver..
Flere
og flere butikker holder åbent på helligdage, det gælder også hos Stark i Ølgod
her i påsken.
Hus
og have: Folk strømmer ud i haverne for at gøre dem klar til sommer. Det mærker
man i Stark i Ølgod. Påsken er højsæson for at skyde havearbejdet i gang og det
har man især mærket de tre dage før påske.
Læs
hele artiklen i JV i dag..
torsdag den 17. april 2014
Nørklerne i Røde Kors i Ølgod næsten svømme i garn.
Med et bidrag på 10.000 kroner fra Tuborgfondet kan nørklerne i Røde Kors i Ølgod næsten svømme i garn.
SE hele artikel på JV.dk
.
tirsdag den 15. april 2014
Varde Kommune forbereder sig på klimaforandringer..
Som en del af Varde Kommunes
arbejde med klimatilpasning, har Kommunen nu afsluttet arbejdet med
risikokortlægningen. Kortet viser, hvor kombinationen af sandsynligheden for
oversvømmelse og tab af værdi er størst.
Klimaforandringerne er ikke
længere noget, der sker om mange år. De er her allerede, og de tvinger
kommunerne til at tage en række ekstra forholdsregler. De regnskyl som tidligere
blev kaldt 50-årshændelser, fordi de statistisk kun forekom én gang hvert 50.
år, vil i fremtiden forekomme oftere.
”Der er udarbejdet 5
forskellige risikokort, som viser værditabet for en 5-, 10-,
20-,
50- og 100-års hændelse i år
2050. Risikokortlægningen giver mulighed for at se, hvor der bør sættes ind, og
for at sammenligne risici for flere små oversvømmelser med risikoen for færre
men større oversvømmelser. Det er den type data, der ligger til grund for de
beslutninger, der træffes vedrørende klimatilpasning. Beslutninger vi kommer til
at træffe flere af i årene fremover”, siger Preben Friis-Hauge, formand for
udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune.
Sommerhuse i
søgelyset
Den nye kortlægning betyder
øget fokus flere steder i kommunen, herunder sommerhusområderne, hvor der er
særlige problemstillinger, som skal analyseres nærmere, inden der kan peges på
konkrete indsatser.
Derudover er der i kommunen
observeret problemer ved dæmninger med rørunderføringer, idet store vandmængder
her kan stuves op. Et sådan eksempel er Ovnbøl bæk, der passerer
jernbanedæmningen ved Sig. Her er der eksempler på, at de sydligst liggende
ejendomme ved kraftig vedvarende regn har fået problemer med vand i
kældre.
Vardes kloaker er godt
rustede
Når kraftige regnskyl i
fremtiden bliver hyppigere, bliver kloakkernes kapacitet vigtigere. Heldigvis
står Varde Kommune godt rustet på kloakfronten. Faktisk har Kommunens og Varde
Forsyning A/S’ eksterne rådgiver ikke tidligere oplevet områder i Danmark med så
få udfordringer med kapaciteten i kloaksystemerne, som i Varde
Kommune.
”Det er glædeligt, at kommunens
kloaksystem på den måde er fremtidssikret, og bl.a. overordnet styret gennem
spildevandsplaner, der udarbejdes i samarbejde mellem kommune og Varde Forsyning
A/S. Fremtidssikringen betyder, at vi pt. kan nøjes med det mindre
klimasikringsprojekt ved Ovnbøl Bæk, hvor andre kommuner allerede nu står med
betydeligt større udfordringer”, slutter Preben Friis-Hauge, formand for
udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune.
Venlig
hilsen
Christian
Rabjerg Madsen
Udviklingskonsulent
Abonner på:
Opslag (Atom)

