mandag den 25. november 2013

Så går jagten ind på ny byudviklingschef..

Erik Buhl stopper om byudviklingschef ved årsskiftet, når han bliver borgmester.

Ølgod begynder arbejdet med at finde en ny nu.


Skriver JV..

Team Nord 2. division vandt hjemme..

Kamp ref. fra lørdag den 23.11-2013.

U16 drenge 2. Division - Team Nord  – SINE SK 31-29 (14-16)


Team Nord havde lørdag besøg af SINE efterskole fra Løgumkloster, på hjemmebane i Ølgodhallen. 


Vi får en fin start på kampe, hvor vi er aggressive i forsvaret og kommer frem til gode skudchancer i angrebet, hvor Mads Thomsen især havde godt gang i armen. 
Den sidste halvdel af første halvleg går vi dog lidt i stå og har et par dårlige returløb, det betød at vi til pause var bagud 16-14. Vi gik dog til pause med den indstilling, at vi sagtens kunne komme tilbage i kampen. I anden halvleg får vi korrigeret forsvaret en smule og står lidt bedre som inden pausen. I angrebet fik vores playmaker Mathias Vejlgaard sat spillet flot op, med både indspil til en stærk Mathias Skov på stregen og diagonalafleveringer til fløjen. 
Der er også ros til vores back Sune Gandrup der spillede en rigtig god anden halvleg, vores bedste spiller var dog Peter Eg der med et stort forsvarsarbejde, god kontrafase og flotte scoringer fra fløjen fortjent kunne få prædikatet som kampens bedste spiller.

Det var en flot skalp drengene tog i dag, da SINE ligger på andenpladsen i puljen. En andenplads vi dog kan overtage hvis vi kan formå at vinde vores næste svære udekamp mod Vojens. 

Redninger: Kevin Jensen 11, Lennart Held 1.
Scoringer: Peter Eg 7, Mathias Skov 5, Mads Thomsen 5, Mathias Vejlgaard 4, Sune Gandrup 4, Jeppe Dinesen 3, Kean Lund 2, Frederik Meldgaard 1.

Team Nord ”man of the match” blev Peter Eg.

Næste kamp for Team Nord er torsdag den 5. december, hvor vi skal til Vojens.

Træner
Peter Vestergaard

søndag den 24. november 2013

Nyt navn til Varde Kommunes kulturcentrum..

Stålværks- og trådspinerigrunden skal omdannes til et helt nyt kulturelt byrum. Hvis du er kreativ, kan du få lov at bestemme, hvad området skal hedde.

Stålværks- og trådspinerigrunden vil i 2016 være et område med masser af liv, hvor børn kan lege på musiklegepladsen, voksne mennesker kan kigge på kunst og meget mere. Området skal blandt andet rumme Smedeværkstedet, det nye Ungehus, teatret 7-kanten, musikskolen og meget meget mere. 

Området mangler dog et navn. Derfor har Kultur og fritid udskrevet en navnekonkurrence, hvor du kan vinde 2 billetter til nytårskoncerten eller 2 biografbilletter, hvis du kommer på det bedste navn til det nye centrum for kulturen i kommunen.

”Det har fra starten været min ambition, at det nye kulturelle byrum skulle være for alle. Derfor er det naturligt, at vi ikke bare trækker et navn ned over hovedet på området, men i stedet laver en konkurrence om, hvad pladsen skal hedde. Hvis brugerne udviser ligeså meget gåpåmod i forbindelse med denne konkurrence, som de har udvist i forbindelse med arbejdet med og udviklingen af grunden, så ved jeg, at det bliver et kreativt, rammende og godt navn. Jeg er helt tryg ved processen, og jeg glæder mig til sammen med udvalget at udpege en vinder”, siger Lisbet Rosendahl (V), formand for udvalget for Kultur og Fritid.

Fakta

Kom med dit forslag senest den 5. december, og skriv evt. din begrundelse for hvorfor du synes dit navn er det helt rigtige. Send det til Kultur og Fritid, Bytoften 2, 6800 Varde eller kulturogfritid@varde.dk.
Skriv dit navn og adresse/mail, så vi kan få fat i dig, hvis du er den heldige vinder af 2 billetter til nytårskoncerten eller 2 biografbilletter (du vælger selv præmien).

Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til forslagene den 10. december.

I bedømmelsen bliver der lagt vægt på, at navnet både har en sammenhæng til det der nu kommer til at være i området og til stedets historie.


For mere info
Lisbet Rosendahl: 2147-5391

lørdag den 23. november 2013

Holder Preben Friis-Hauge sine valgløfter – Se interview..

Preben Friis-Hauge tager over som formand for Plan og Teknik.
Preben kunne godt tænke sig, at kommunen lavede en akutliste.


Se interview med Preben http://youtu.be/4v9ntFABv_E