søndag den 17. november 2013

lørdag den 16. november 2013

Varde vil være Årets Idrætskommune 2013..

Varde Kommunes afdeling for Kultur og Fritid har ansøgt om at blive Årets Idrætskommune 2013. Varde Kommune er dermed blandt de ti kommuner, der er med i opløbet om prisen og de 200.000 kr. til et idrætsarrangement, som følger med æren.

Prisen som Årets idrætskommune uddeles af Danmarks Idrætsforbund til en kommune, der har gjort en særlig indsats på idrætsområdet i indeværende år. Lokalt er der opbakning til Varde Kommunes forsøg på at blive årets bedste idrætskommune.

”Vi har det som forening godt i Varde Kommune. Her er plads til udfoldelse og indflydelse. Vi har de bedste forudsætninger for at udøve vores sport og nyder en helt enestående opbakning og imødekommenhed fra Varde Kommune”, siger formanden for Outrup Speedwayklub, Bjarne Andersen.

Samarbejde for idrættens bedste.

”En af de tiltag der gør, at jeg mener, at Varde Kommune er værdig til at række ud efter titlen som årets idrætskommune er, at vi har et særdeles stærkt samarbejde mellem foreningernes frivillige og kommunen. Et samarbejde der blandt andet har resulteret i, at det lod sig gøre at anlægge en flot og stor kunstgræsbane henover sommeren”, siger Lisbet Rosendahl, formand for Udvalget for Kultur og Fritid.

Et andet områder, der blev slået på, er den politiske vilje til at opretholde lettilgængelige idrætsfaciliteter. En satsning der har medført, at Varde i 2013 var den kommune i Danmark med flest faciliteter per indbygger.

”Vi er en aktiv kommune, der vil idrætten og gør noget for idrætten. Det skal vi være stolte af og jeg synes derfor, at det er naturligt, at vi nu ansøger om at blive Årets Idrætskommune”, slutter Lisbet Rosendahl, formand for Udvalget for Kultur og Fritid.

Spørgsmål til ansøgningen til Årets Idrætskommune 2013kan rettes til Udvalgsformand for Kultur og Fritid, Lisbet Rosendahl (tlf. 21475391), eller udviklingskonsulent ved Kultur og Fritid, Bo Villumsen (tlf. 79947845).

Venlig hilsen

Kirstine Gottlieb
Kultur og Fritidschef




fredag den 15. november 2013

Uretfærdig behandling af borgmesterkandidat, Erik Buhl. Se Film/indslag med..

Film/Indslag med Forstander på Frøstruphave Efterskole..

Ole Nielsen har det meget skidt med de anklager, der kommer mod Erik Buhl.


Hør lige her hvad han sagde til TistrupNews 

Team Nord 2. er videre i Kreds Cuppen..

Kamp ref. fra torsdag den 14.11-2013.


U16 drenge Kreds Cup - Team Nord 2. – Ribe HK 27-24 (15-13).


Team Nord har begge deres U16 drengehold tilmeldt kreds cuppen i kreds 7. Og mens 1. holdet er oversidder i første runde, tog 2. holdet torsdag aften imod Ribe HK på hjemmebane i Ølgod. Drengene var lidt spændte inden kampen, dels havde vi selv tabt vores seneste kamp og dels spiller Ribe i 2. division. Oplægget til kampen var at vi havde alt og vinde, vi ville stå godt i forsvaret og dække hårdt op, samt løbe kontraen når det var muligt, derudover ville vi gerne have mere struktur og disciplin i vores angrebsspil. Og her efterfølgende må jeg rose holdet for virkelig og følge oplægget fuldt ud. Vi står rigtigt stærkt i forsvaret, alle yder en indsats, men især forsvarsekspert Frederik Meldgaard skilte sig positivt ud, vi fik også mange gode redninger fra keeper Lennart Held. I aftenens kamp lykkedes det også rigtig godt for centerspiller Rasmus Eriksen og få sat spillet rigtig godt op og gjort vores backs rigtig gode. Men når vi kan trække en 27-24 måls sejr hjem mod et hold som Ribe, er det først og fremmest hele holdet der skal roses for en fantastisk fight og vilje hele kampen igennem, lyder det fra en meget tilfreds træner Peter Vestergaard.

Redninger: Lennart Held 12
Scoringer: Frederik Meldgaard 6, Kasper Nielsen 5, Rasmus Eriksen 4, Nikolaj Enggaard 4, Kasper Tirsbæk 3, Jeppe Tirstrup 3, Jonas Sørensen 1, Sebastian Gravesen 1.
Team Nord ”man of the match” blev Kasper Nielsen
På billedet ses forsvarsekspert Frederik Meldgaard:

Næste kamp for Team Nord 2. er torsdag den 21.11, hvor vi på udebane skal møde Bramming IF

Træner
Peter Vestergaard

torsdag den 14. november 2013

ØLGOD Museumsforening - Godsejer Karl Nielsen fortæller..

Foredrag onsdag den 20. november kl. 19.30 i Kulturhuset i Ølgod.



Herregården Nørholm
Godsejer Karl Nielsen, Nørholm Gods, vil fortælle om godset, som han sammen med hustruen Martha Nielsen, har ejet og drevet siden 1979. Han vil fortælle godset historie og om de ejendomme og jorde, som tidligere har hørt til godset. Og om den moderne virksomhed, som ægteparret driver i dag.

Alle er velkommen. 

Medbring selv brød, så giver vi kaffen. 

Der er gratis adgang for Museumsforeningens medlemmer, andre 40,00 kr.

www.olgod.dk

.

Byrådskandidater besøgte Hodde Kro "Et vælgermøde uden dagsorden"..

Hodde den 13-11-2013 - Se Film/Indslag fra aftenen..



Lokale kandidater til byrådsvalget Erik Buhl, Arne Haahr Hansen og Preben Friis-Hauge som også stiller op til regionsvalget, besøgte Hodde Kro onsdag aften, det var et vælgermøde uden dagsorden. Der var også andre kandidater til stede.

Aftenen ordstyrer var Karl Chr. Jensen, han havde en travl aften, der var mange, der var kommet, for at få rent besked fra de 3 herrer. En af de emner der blev drøftet meget intenst, var ekspeditionstiden i det kommunale system. 
Mange var træt af, at når man søgte forskellige tilladelser, ved det kommunale system, så var man også nød til at sende en kopi til politikerne. Der var eksempler på, at sager der havde taget flere år, først blev behandlet, efter at man havde kontaktet en politiker.
En repræsentant for de ældre i salen, klagede over, at det var for dårligt, at når de ældre ringede ind, så hørte de en stemme sige, du er nummer 19 i køen.

Der blev også drøftet priser på byggegrunde, tandplejen, jo, der var nok for kandidaterne at svare på.

I pausen var Hodde Kro vært for fri sandwich bar.

Film/Indslag fra aftenen kan ses her http://youtu.be/qVGwL03Xa94