mandag den 5. maj 2014

Ølgod Krocketklub - Krocketturen til Gadstrup.

Ølgod den 4-5-2014. 

Med et godt morgenhumør var vi 44 krocketspillere, der kørte til Gadstrup ved Køge med ophold undervejs til kaffe og med rundstykker sponseret af Peder Madsen. 
Egon og Mette Nielsen havde tilrettelagt hele turen til mindste detalje, men desværre måtte vi undvære Egon og Mette, idet Egon blev haste indlagt på Esbjerg Sygehus, vi var en blandet flok, der kom  fra Næsbjerg-Ansager-Oksbøl-Alslev-Varde-Horne-Lyne og Ølgod, der med Gert fra Næsbjerg som chauffør. Han kørte os til Gadstrup og hjem til Ølgod igen med et stort UG og med ene gode minder både fra krocketturneringen, det gode vejr samt middagen, som vi først fik på Wittrup Motel, hvor vi også skulle overnatte og senere Cafe Storebælt på hjemturen.

Turen var en stor oplevelse, der var et helt fantastisk sammenhold, vi fik med hinanden, det skal vi bygge videre på, for det var det hele værd, så stor tak til alle som var med ikke mindst til Egon og Mette.

Hilsen
Torben Christensen

Klik på billederne.



























søndag den 4. maj 2014

Det er igen tid til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo..

En mild vinter og et varm forår har givet den invasive plante kæmpe-bjørneklo et forspring. Varde Kommune opfordrer derfor alle lodsejere, som har planten på deres ejendom, til allerede nu at sætte ind med årets første bekæmpelse.
 

Varde Kommune har i 2012 vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Formålet med indsatsplanen er at planten på længere sigt helt udryddes i kommunen.

”På grund af den milde vinter og det varme forår er kæmpebjørnekloen nu allerede 1meter høj og er derfor nem at se og bekæmpe” udtaler Henrik B. Rasmussen, distriktsleder for vandløb i Varde Kommune.

Ifølge indsatsplanen skal lodsejerne have bekæmpet planten første gang seneste 1. juni. I år er planterne dog usædvanligt langt fremme og kan derfor med stor fordel allerede bekæmpes nu.

Kæmpebjørneklo er en invasiv art som breder sig voldsomt og udkonkurrerer de naturligt hjemmehørende arter. Hver kæmpebjørneklo sætter et meget stort antal frø, det er derfor helt afgørende at den bekæmpes før den når at komme i blomst. Planten er giftig og får man plantens saft på huden og huden efterfølgende udsættes for sollys, kan dette give kraftige forbrændinger.

Bekæmpelse kan ske på flere måder. Små bestande er det mest effektivt at rodstikke, mens afgræsning eller slåning er en mulighed til store arealer. Sprøjtning er effektivt, men kan generelt ikke anbefales, da kæmpe-bjørnekloen ofte vokser i naturområder, som kan tage skade af sprøjtemidler. For alle bekæmpelsesmetoderne gælder at jo tidligere man kommer i gang i foråret, jo nemmere går bekæmpelsen.

På Varde Kommunes hjemmeside (vardekommune.dk) kan du blandt andet finde et kort som viser hvor kommunen har registreret kæmpe-bjørneklo. Hvis du ser kæmpe-bjørneklo, kan du registrere forekomsten ved brug af kommunens ”gi’ os et praj” funktion på hjemmesiden.

Mere info:
Henrik Bak Rasmussen, Fagleder for vandløb, Varde Kommune: 29 62 21 16
Klaus Bertram Fries,  Teamleder Natur og Park, Varde Kommune: 23 84 89 24


Venlig hilsen

Klaus Bertram Fries
Teamleder, Natur og Park

Dir. tlf.: 7994 7110
Mobil tlf.: 2384 8924

Natur og Park
Varde Kommune
Toften 2
6818 Årre


lørdag den 3. maj 2014

Late Night i Ølgod godt besøgt – Se indslag fra aftenen.

Ølgod den 2-5-2014.

Fredag aften var årets første Late night. Byudviklingschefen fortæller, at butikker havde nok og se til. Både teltet på torvet og teltet i hovedgaden var godt besøgt. 
Der var underholdning ved Varde blæseorkester og gruppen Rediscover. 
For de små var der sat hoppeborger op. Omkring og i Pagoden var der loppemarked og håndværkerstande.

Film/Indslag kan ses her http://youtu.be/NRDNpjXMN64



Klik på billederne







onsdag den 30. april 2014

25-års reglen afskaffes i Varde Kommune..

Se artikel..


.

Kanonstart for Majcykelturen..

Læs mere..


.

Billedkunstner Søren Taaning fra Skovsnogen laver rundvisning i Janus Bygningen.

På søndag den 4. maj kl. 14 er der mulighed for at møde den spændende billedkunstner Søren Taaning, som er en af bagmændene bag Skovsnogen Artspace, hvor en lilleprivat vestjysk skov godt 30 km syd for Herning er blevet omdannet til en park for samtidskunst. Her er mere end unikke værker der vises under åben himmel.
Søren Taaning er udgået fra Kunstakademiet i 2001 og har siden boet i Vestjylland. I Skovsnogen Artspace har Søren Taaning ønsket at skabe rum i naturen til at tænke over livet i byen. I sin kunstneriske praksis skaber han stedsspecifik kunst, der forsøger at forholde sig til et områdes historie, ressourcer og hverdag.  Ved første øjekast ligner værkerne virkeligheden, men ved nærmere undersøgelse viser de sig at mime en offentlig fælles reference, oftest med brug af humor og ironi. Den underliggende dagsorden er ønsket om at stille spørgsmålstegn til både den måde vi indretter os på samt den måde vi interagerer i det offentlige rum.

Det er PT 14 udstillingens 8 deltagende kunstnere, som danner baggrund for rundvisningen med  Søren Taaning, ligesom han helt sikkert også vil komme ind på naivisten Otto Poulsen, som der også vises værker af.


Med venlig hilsen,
Vestjysk Kunstforening og Vestjyllands Kunstmuseum
JANUS BYGNINGENLærkevej 25, 6862 Tistrup, 7529 9825


tirsdag den 29. april 2014

Mellem 2500 og 3000 besøgte Xpedit ved åbent hus arrangementet i weekenden.


Ølgod den 27-4-2014..

Når Skandinaviens største forhandler af BMW-motorcykler åbner dørene, så bliver der larm i gaden. Det var et par tilfredse ejer, News talte med mandag, små 3000 besøgende, det må man sige er ok, fortæller indehaverne Rune Bach-Andersen og Kurt Møberg, som er en del flere som sidste år. 

Vejret var godt, det kunne man også se på køen til grillen, der blev spist over 300 kilo pølser. I den kommende weekend har Xpedit Farum åbent hus, der forventes mellem 500 og 800 gæster.

Film fra dagen kan ses her http://youtu.be/s2wOwc1n5YU




.