torsdag den 19. december 2013

Team Nord spillede uafgjort i Løgumkloster..

Kamp ref. fra onsdag den 18.12-2013.


U16 drenge 2. Division - SINE efterskole – Team Nord 34-34 (14-16)

Team Nord 2. division drenge spillede i onsdags på udebane i Løgumkloster mod rækkens nummer 2 fra SINE efterskole.

I store dele af første halvleg hang vi efter, vi fik dog en god periode i slutningen af halvlegen og vi kunne gå til pause med en føring på 16-14.

I anden halvleg fortsatte det tætte kampløb, dog var vi meget af tiden foran med et par mål. Til sidst kommer SINE dog helt op igen og efter sidste dommerfløjt stod der uafgjort på tavlen og en høj score på hele 34-34.

Vi har hele kampen igennem det utroligt svært i forsvaret og vi fandt aldrig rigtig løst den defensive del af kampen og det er simpelthen noget vi skal have mere fokus på fremover.

I den offensive del, er det på stærke individuelle præstationer at vi får scoret så mange mål som vi gør, og det er meget positivt at vi har spillere der kan lave afgørende ting på egen hånd. Vi vil dog stadig gerne have meget mere tempo og kollektivt spil ind i vores angrebsspil, og vi kunne se at de gange vi fik sat vores systemer ordentligt op, kom vi frem til scoringschancer hver gang. Så der er masser at arbejde videre med efter julepausen.

Vi har her inden jul vundet 4 kampe, tabt 3 og spillet en uafgjort, og set ud fra holdene i rækkens niveau, kan vi kun være tilfredse med den foreløbige pointhøst.

Redninger: Kevin Jensen 12, Lennart Held 3.
Scoringer: Mads Thomsen 13, Mathias Vejlgaard 6, Jeppe Dinesen 5, Peter Eg 4, Mathias Skov 3, Frederik Meldgaard 3.

Team Nord ”man of the match” blev Mathias Vejlgaard

Træner
Peter Vestergaard

Velfærd og teknologi går hånd i hånd i Varde Kommune..

SE artikel HER..

.

Kristine har slet ikke tid til at gå på pension..

Se artikel her..


.

onsdag den 18. december 2013

En epoke er slut, de sidste el ledninger demonteret i syd og Sønderjylland..


De sidste el ledninger blev i dag demonteret, det var ved el tårnet ude på Gunderupvej ved Horne. Firmaet der har stået for opgaven, er Sdr. Malle Maskinstation ved Horne. Til den sidste demontering i dag var der også en repræsentant fra Sydenergi, det var John Graversen. John kunne fortælle, at de nu havde demonteret området fra Skjern Å og ned til grænsen.


Se indslag/film fra i dag http://youtu.be/XRRZT_vTeaU







lørdag den 14. december 2013

LOF fonden skænker ølgod skulpturen "Hønsene".

Ølgod den 14-12-2013.

Det er nu anden gang inden for 10 dagen, at man i Ølgod indvier et nyt kunststykke.

Lørdag formiddag var det overfor Bryghuset i Ølgod, hvor skulpturen ”Hønsene” blev indviet, kunstneren er Elna Christiansen, skulpturen er skænket af LOF fonden.


Vi fik en snak med Erik Buhl omkring kunsten i Ølgod og i Varde Kommune.


Se film/indslag HER..