torsdag den 31. oktober 2013

Åbent Hus hos HTH Køkkenforum

Åbent Hus i weekenden - klik billed og se mere

I weekenden d. 2. og 3. november fra 10-16 holder HTH Køkkenforum Åbent Hus.  

Som altid vil der være gode tilbud og rig mulighed for at se alle de mange muligheder HTH har for at skabe dit drømmekøkken.

Ikke nok med det så vil der i forbindelse med Åbent Hus arrangementet blive afholdt Siemens dage hvor du har mulighed for at spare 40% på Siemens hvidvarer.

Se mere om Siemens dagene HER 

Horne Gospelkor – Indslag fra Horne Kirke..

Horne Gospelkor skal synge i Lemvig den 30-11-2013, hvor også 200 andre kommer og synger, ved samme arrangement kommer Oslo Gospelkor og synger.





Super Dæk i Ølgod udvider..

Super Dæk i Ølgod har udvidet med en ekstra mekaniker for at være gearet til en hver reparation og derved kunne give en bedre service, fortæller afdelingsleder Rene Laumand Nielsen på Super Dæk i Ølgod, Rene er også afdelingsleder på Super Dæk i Varde.

Man har ansat den 26 årig Morten Meldgaard, Morten er udlært ved Super Dæk i Grindsted, han har været svend i 5 år. Med ansættelse af Morten har man nu tilknyttet 2 mekaniker på Super Dæk i Ølgod.


Klik på billedet..

Morten til venstre på billedet og Rene til højre.


onsdag den 30. oktober 2013

Team Nord - Drenge tabte knebent..








Kamp ref. fra tirsdag den 29.10-2013
Drenge tabte knebent
U16 drenge A.
Team Nord – Bramming IF 21-22 (12-9)



Vi spillede tirsdag på hjemmebane mod Bramming IF. Vi spiller egentlig en hel god kamp, vi når dog ikke helt op på det niveau som i vores første kamp sidste uge. Vi får i dag en del kontramål og der er mange der byder ind, så det er positivt. Bramming IF havde et par enkle spillere med, som var skarpe da kampen skulle afgøres til sidst. Derfor blev det i dag til et 1 måls nederlag, lidt ærgerligt, for det var en kamp vi godt kunne have vundet.

Redninger: Lennart Held 12
Scoringer: Jeppe Tirstrup 4, Rasmus Eriksen 3, Kasper Nielsen 3, Jonas Sørensen 3, Kasper Tirsbæk 3, Frederik Meldgaard 2, Nikolaj Enggaard, Mads Meldgaard 1.
Team Nord ”man of the match” blev Frederik Meldgaard

Næste kamp er onsdag den 6. november på Bramming efterskole

Træner


Peter Vestergaard

tirsdag den 29. oktober 2013

Hans Jørgen Bonnichsen - Danmarks radios terrorekspert kommer til Ølgod..

KOMMER TIL ØLGOD TORSDAG DEN 31/10 2013 kl. 19.30 i Kulturhuset.


Det drejer sig om den forhenværende operative chef for politiets efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen.

Foredragets titel er: "Livvagterne" og virkeligheden. Mange af os har helt sikkert fulgt med i denne spændende Tv-serie. 
Hans J. Bonnichsen vil med afsæt i Tv-dramaets fiktion fortælle om, hvor tæt serien er på virkeligheden i PET`s arbejde med at modvirke og forhindre terrorisme og ekstremisme i Danmark. 
H.J.B. forstår at formidle sin ekspertviden på en let forståelig måde. Han forstår at formidle alvoren uden at det fører til unødvendig panisk reaktion i befolkningen. Når man har hørt hans udtalelser sidder man tilbage med en fornemmelse af, at "de har nok styr på det".

Mød op og hør et godt foredrag om noget, som vi alle ytrer os om, men som vi ikke ved så frygtelig meget om alligevel!





Dansk Flygtningehjælp leder efter indsamlere i Ølgod, Tistrup Ansager og Skovlund.









Søndag den 10. november går Dansk Flygtningehjælp til dørene med smil og raslebøsser.
Hvem vil bruge 1 time eller 3 på at hjælpe til og gøre en forskel når katastrofen rammer og hverdagen forvandles til kaos på grund af krig og konflikter?
Sidste år var bl.a. friske unge behjælpelige med at få indsamlet en flot sum penge. Hvem vil være med i år - fra klokken 10 til 14?


Interesserede opfordres til at kontakte:
Koordinator: Gunver Bollerup, mobil: 53 28 77 65, mail gbollerup@gmail.com
Udleveringssted: Kulturhuset i Ølgod, Vestergade 5, 6870 Ølgod
I Tistrup: Doron Edy, mobil: 26 81 04 01, mail: edry@nrdc.dk
Udleveringssted: Doron Edy, Bøgevej 8,  6862 Tistrup